Analyse: Gik Thomas Nørgaard på kompromis mod AGF?

Brøndby skulle ikke spille med tre stoppere i bagkæden. Sådan blev der kommunikeret fra Thomas Nørgaard. Derfor var spørgsmålet, om han gik på kompromis mod AGF? 3point.dk har kigget nærmere på de taktiske dispositioner for at besvare spørgsmålet.

Thomas Nørgaard har selv sagt det. Han vil have sit Brøndbyhold til at spille med fire i bagkæden. Men mod AGF så man Bartosz Slisz flere gange i en position mellem de to stoppere, så spørgsmålet har meldt sig: Gik Nørgaard på taktisk kompromis mod AGF?

Få i øvrigt også en gennemgående analyse af kampen på lyd - denne uges halvrummet behandler kampen.

Svaret er et stort rungende nej. Thomas Nørgaard gik ikke på et formationsmæssigt kompromis mod de forsvarerende mestre. Hvad han gjorde derimod, det var at udvise en taktisk fleksibilitet og evne til at læse sine modstanderes styrker og vende dem til deres svaghed.

Nøglen til at forstå det hele skal finde hos AGFs gameplan: De vil gerne have to 10ere under en solo 9er til at skabe dilemmaer for de centrale spillere hos modstanderen, hvem skal de følge og hvem skal de lade løbe, alt for at skabe 1V1 situationer for deres dygtige wingbacks på siderne. Og mod bolden med henblik på at pakke det centrale rum.

For på siderne leverer Frederik Emmery og Gift Links en giftig cocktail af drives fremad banen med bolden, 1V1 udfordringer, afleveringer til feltet, indlæg og boldberøringer i feltet.

Så det Thomas Nørgaard gjorde mod AGF var at lade Bartosz Slisz i de lavere pressituationer glide ned mellem Alves og Binks.

Det element frigav to ting: Muligheden for de to stoppere til at supporte deres back på siden og en mulighed for at træde frem i banen i aggressive presaktioner - eller også bare lukke AGFs 10ere ned inden de fik bolden (og uden at risikere at åbne rummet bag sig).

I dette eksempel er det Frederik Alves, der i den lavere blok træder ud af kæden for at lukke en 10er ned inden han overhovedet kan modtage bolden - og uden at backen skal trække ind og eksponere siderummet til Emmery.

Det gav Brøndby det første mål. Alves trådte frem i en duel, genvandt bolden og trykket blev fastholdt på AGF, der aldrig kom ud fra egen tredjedel af banen, og så Marko Divkovic sætte højrefoden til bolden med mål til følge i sidste ende.

Det betød dog ikke, at der var tale om en rendyrket 3-X-X formation. Slet ikke. For hver gang i kampen, hvor Brøndby gik i højt pres, så gjorde de det ved at stå mandXmand over hele banen. På grafikken nedenfor viser det Slisz, der er placeret som mere traditionel 6er.

Så det geniale bestod i at give den polske midtbanespiller en hybridrolle, hvor han skulle læse spillet og træde enten frem eller tilbage i banen.

Grafikkerne henholdsvis oven- og nedenfor viser også den eksakte værdi (og klasse som Slisz har) ved at han læser spillet og plukker Emmery i sekundet han forsøger (og får lavet) gennembruddet 1V1 med Olivier via et 1-2 spil med McCowatt.

På bolden var det samme mønster. Det var Slisz, der valgte at træde frem, tilbage eller horisontalt i banen alt efter hvor AGF kapitulerede pladsen til Brøndby.

Så nej, Thomas Nørgaard gik ikke på kompromis. Han spillede ikke med tre stoppere. Hans taktiske valg lugtede mest af alt om en libero-rolle til Slisz, en midtbanespiller med frihed til at falde ned og støtte forsvaret eller bevæge sig højere i banen - et bindeled for Brøndby og en afgørende brik på banen i 2-0 sejren.