Simon Kammer ©
De tidlige signaler for strukturen på midtbanen under Thomas Nørgaard peger mod en robust og dynamisk sammensætning.
Pythagoras fandt længden på trekantens ukendte side. Thomas Nørgaard har de seneste uger været i gang med en anden øvelse: at finde den sidste brik i sin midtbanetrekant.
For som preseason er skredet frem er der tegn, som peger mod hvordan han har valgt sammensætningen af midtbanen. Og den involverer faktisk en trekant.
Indledningsvist i de første testkampe var det med to dybe midtbanespillere og en 10er foran - sidstnævnte som en slags hybrid skyggeangriber, der med sene indløb i feltet skulle supplere 9eren i feltet.
Et skift på midtbanen
Mod Hibernian og senest OB var strukturen markant anderledes: Midtbanetrekanten er blevet vendt om. Nu spilles der med én dyb 6er flankeret af to dynamiske 8ere!
Mens Pythagoras kæmpede med at finde længden af C, så skulle Thomas Nørgaard finde en 6er. Bartosz Slisz blev løsningen. Rollen kræver én spiller, der både kan dække store rum alene, være duelstærk og samtidig være første pasningsstation. Det er præcis de kvaliteter Slisz har vist mest konsekvent.
For på siderne kan han få Max Ejdum og Mads Frøkjær som 8ere. Ingen af dem er det rigtige cast til en dyb to-mandsmidtbane, men som 8ere med mulighed for at udnytte løbekapacitet og drive bolden samt dække store rum er der noget, der begynder at lugte af noget.
De positionelle effekter og muligt transfermål
Det taktiske valg har en positionel effekt, lad os tage det første først: Når det er to 8'ere er deres udgangspunkt dybere, og de to får flere af deres løb centralt fra et lavere udgangspunkt, så bliver der færre spillere omkring 9eren i de tidlige faser. Derfor bliver indadgående wings afgørende for at skabe relationer omkring 9'eren.
Den næste positionelle effekt ligger i den styrkede midtbane: En dyb 6er med to dynamiske 8ere på siden er et godt match med det rigtige cast til at skabe numerisk balance centralt, ligesom der kan spilles hurtigt og direkte, og samtidig arbejdes fra felt til felt.
Fremtiden bag sig og en ny chance
Med et ønske om at bringe en meget dynamisk midtbane fortæller det også om en række spilleres fremtid og potentiale i Brøndby:
Centralt på midtbanen spiller orkestret op til en sidste svingom for Daniel Wass, det peger mod en rolle, hvor Wass i højere grad bliver rotationsspiller end naturlig starter.
Men det kan betyde at Mathias Jensen stadig hænger i for nuværende, mens Benjamin Tahirovic ligner en på vej langt væk fra Brøndby efter en usammenhængende periode i klubben samt et forår med både tid på bænken og helt ude at truppen.
Offensivt kan Bundgaard dække pladsen som højre wing og trække ind for at agere mellemrumsspiller, men hvad med til venstre? Det kunne lugte af en ekstern rekruttering som erstatning for Nicolai Vallys.
Viggo Poulsen synes stadig et stykke fra, og trives bedre centralt i 10er rummet (en rolle, der åbner op, i de tilfælde Nørgaard vender trekanten på midtbanen) - kun Jacob Ambæk repræsenterer en indadgående wing-ish type, hvis han bliver spillet på kanten til venstre.
For alternativerne, når Thomas Nørgaard ønsker at spille med brede wings er der nok at vælge mellem for nuværende (Ousmane Sow, Marcus Younis, Sho Fukuda, evt. Marko Divkovic).
Sammenfatning
Hvis de seneste ugers benyttede formation på midtbanen viser sig at være den foretrukne, fortæller den allerede nu noget om, hvilke spillere Thomas Nørgaard ser som fundamentet i sit Brøndby. Samtidig peger den også på, hvilke profiler der skal hentes, hvis resten af puslespillet skal passe til den midtbane, han ser ud til at have fundet.