Anders B. Jakobsen ©

analyse24. aug. 2026

Analyse: Casper Winther og dobbelt fittet på Brøndbys midtbane

Kasper Pedersbæk24. aug. 2026
Annonce

Der er flere årsager til Brøndby i medierne kædes sammen med Lyngbys Casper Winther, og en af dem er ganske åbenlys.

Brøndby blev lørdag kædet sammen med et bud på Lyngbys midtbanespiller Casper Winther. 3point.dk kigger her nærmere på perspektiverne i en eventuel transfer.

Hvad mangler Brøndby?

Der er et helt åbenlyst hul på den centrale midtbane. For efter den hellige treenighed Ejdum, Slisz og Frøkjær er der et for langt spring til de næste:

  • Tahirovic er på vej væk
  • Wass har det ikke mere i sig at spille 8er
  • Mathias Jensen er ikke god nok for nuværende (bliver han det?) til at agere fast mand på midtbanen

Brøndby mangler altså både dybde i truppen til særligt 6eren og kvalitet til at presse de tre førnævnte spillere.

Hvilken type spiller er Casper Winther?

Casper Winther er central midtbanespiller. En der kan agere både som 8er, men også som 6er. Han har de nødvendige karakteriska til at agere den dybe playmaker, en rolle han også har udfyldt hos Lyngby.

Han besidder evnerne og viljen til at lave the dirty work kombineret med evnerne på bolden gør det ham til en dygtig dyb igangsætter.

Hvad er egenskaberne der gør ham aktuel i Brøndby?

Spilforståelse er det første der springer frem, når der skal hæftes ord på Casper Winther. Han er klog og læser spillet godt, han har en rolig fod og besidder den nødvendige koldblodighed på bolden til at agere i et tætpakket rum centralt på banen - hvor evnen til at navigere 360 er vigtig.

En kædebrydende aflevering på banens sidste tredjedel

Hans overblik gør ham i stand til at dominere i det korte pasningsspil, og roen på bolden er gennemgående for Winther.

Som igangsætter på midtbanen er han modig i afleveringerne - og dygtig - til at finde de åbne linjer frem i banen til sine medspillere.

Fysisk er han løbestærk og en spiller med en masse dueller i sig (han begår lige knap 2 frispark pr. kamp i snit). Han har ikke nødvendigvis en bemærkelsesværdig acceleration, men han dækker banen fint og kommer omkring.

Hvad data fortæller os

Hvis vi tager udgangspunkt i den seneste sæson (i første division) fortæller data os om en spiller, der var dominerende i ligaen.

For Casper Winther casen holdt op mod det Brøndby har søgt med de seneste rekrutteringer til midtbanen, så matcher Winther på en række faktorer:

  • Afleveringer til banens sidste tredjedel (indikerer en spiller der er afgørende for at accellere spillet fra opbygning til afslutningsspil)
  • Progressive passes (kædebrydende afleveringer)
  • Han skabte 0.17 xA pr kamp og kom frem til 0.18 xG pr. kamp (så også en spiller der både kan skabe til sig selv og sine holdkammerater)
  • 4.78 interceptions (opsnapninger af bolden)
  • 1.56 progressive runs med bolden (hvor han driver bolden frem over en længere distance)

Det taktiske fit på flere måder

Når Brøndby kigger i retning af Casper Winther er der et rationale i det på flere planer:

  • Han kan spille 8er og udgøre et alternativ til Ejdum / Frøkjær
  • Han kan også dække på 6eren i de tilfælde Slisz skulle rage en karantæne til sig (eller Nørgaard taktisk beslutter sig for at spille med to 6ere)
  • Han kender ligaen og har bevist sig selv i dansk fodbold over flere sæsoner

Så Casper Winther tjekker altså flere bokse af på arbejdssedlen for Brøndby i kraft af sin fleksibilitet. Dermed kan Brøndby med tilgangen af ham styrke to positioner på midtbanen på samme tid, uden at skulle hente to spillere ind. For det handler for Ohnesorge også om at balancere truppen, så alle kan se en vej ind til minutter.

Risikovurdering

Den største risiko er at Casper Winther som 23-årig (24 til februar) har nået sit glasloft. At potentialet er forløst og han ikke bliver bedre.

Alderen taler også imod ham, ikke som en decideret risiko, men som en anke mod at han kan sælges videre med en markant profit på sigt.

Det ville gøre Casper Winther til en performancespiller fra starten af. En der skulle kunne gøre sig gældende og konkurrere om minutter fra den dag, han måtte træde ind over dørtærsklen.

DERFOR er det også Brøndby (i tilfælde af handlen bliver til noget) rekrutterer en sådan spiller internt i landet. For Winther er en spiller, der kender landet, kulturet og fodbolden i de to bedste rækker indgående.

Casper Winther har spillet hele sin karriere i Lyngby, men som 23-årig - med en udløbende kontrakt til sommer - er det også med for ham at tage et klogt næste valg i karrieren. For hvilke klubber ville i udlandet være interesserede nu? Ikke en stor top 5 liga klub, og så er spørgmålet om det ikke er mere attraktivt at tilvælge Brøndby og se hvor 3-4 sæsoner kan flytte ham hen.

Økonomisk vurdering

Brøndby kan købe Casper Winther for dyrt. For mens hans fit er godt for de blågule, så skal de også tænke sig grundigt om. For den pris Lyngby her og nu måske måtte ønske - for deres anfører og profil på midtbanen - er der en risiko for ikke spejler det perspektiv Brøndby har.

Kan Brøndby forhandle en rimelig sum (under 1,5 mio euro) for Casper Winther er det en no-brainer. Så skal Brøndby slå til.

Men bliver omkostningerne for store, så skal Ohnesorge gå videre i rækken af navne på blokken, for så bliver det en kold økonomisk Winther i Lyngby.

Annonce
Annonce

Relaterede nyheder