Analyse: Brøndbys akilleshæl findes i den bagerste kæde

Som anfører synes Luis Binks sikker på sin plads i bagkæden, men positionen er ikke urørlig. Hvem skal spille ved siden af ham - og hvem skal Brøndby bygge forsvaret omkring på længere sigt?

Et af de store spørgsmål for Thomas Nørgaard i Brøndby er, hvem der skal være den foretrukne stopperduo. Og måske lige så vigtigt: Om den ideelle duo overhovedet findes i den nuværende trup.

Fodbolddirektør Julius Ohnesorge skar stoppergruppen til i sommer, da Sean Klaiber, Rasmus Lauritsen og Philip Søndergaard af forskellige årsager blev sendt videre. Men antallet af stoppere var fortsat så højt, at det ikke gav oplagt mening at tilføre yderligere kvalitet til positionen.

Tilbage står derfor spørgsmålet om, hvordan Nørgaard skal fordele de to pladser - både nu og på længere sigt.

Hierarkiet netop nu

Thomas Nørgaard har flere gange gjort det klart, at firebackkæden er en grundpille i den måde, han ønsker Brøndby skal spille på. Efter nederlaget til FC Midtjylland formulerede han det sådan:

- Der er nogle gængse principper, som jeg ville være ked af at give køb på, blandt andet at vi spiller med en firebackkæde. Hvis vi skal flytte det her hen, hvor vi skal over tid, så skal vi holde fast i de ting, der er nogle grundpiller for os. Det er en firebackkæde en af de ting.

Det betyder to stopperpladser - og lige nu sidder Luis Binks klart tungest på den ene.

Dels på grund af sin status som anfører, dels fordi han som eneste venstrefodede stopper i gruppen giver en naturlig balance i opbygningen.

Det efterlader en åben konkurrence om pladsen til højre for ham. Her er Jordi Vanlerberghe, Raphael Canut og Frederik Alves kandidaterne.

På den korte bane peger mest på Frederik Alves. Svaret følger.

På den korte bane

Hvis Binks tager den ene plads, er Frederik Alves det mest oplagte bud på den anden på den korte bane.

Jordi Vanlerberghe er en kompleks case. På bolden er han måske den stærkeste stopper i gruppen. Han kan både drive bolden frem og spille gennem kæderne, men han er samtidig den mindst klassisk skolede stopper blandt kandidaterne.

Hans primære erfaring i Brøndby er som højre yderstopper i en trio, og sportsligt har han kvaliteter (på bolden), der kan gøre ham relevant. Men i det længere perspektiv spiller hans mangler i det skolede stopperspil, alder og kontraktsituation også ind. Belgieren er 30 år, fylder 31 i sit udløbsår og har kontrakt til næste sommer.

Raphael Canut er en anden type case. Han er 17 år og har et stort udviklingspotentiale, især på grund af sin fart og sprintstyrke. Til gengæld mangler han fortsat fysisk styrke og erfaring i duelspillet. At gøre ham til fast starter nu vil være et (for) stort ansvar at placere hos en så ung stopper.

Frederik Alves har til gengæld nogle egenskaber, der passer godt til den måde, Brøndby ønsker at spille på under Thomas Nørgaard. Når han er fit, har han både fysikken til duelspillet og farten til at forsvare de store rum bag sig, når holdet står højt.

Derfor ligner Alves lige nu den mest naturlige makker til Binks på den korte bane.

Kontrakt- og trupmanagement

Stopperhierarkiet handler imidlertid ikke kun om form og kvalitet. Kontrakterne kommer også til at spille en central rolle i den måde, gruppen bliver sammensat på.

Jordi Vanlerberghe er 30 år og på en udløbende kontrakt. Det gør hans situation til den mest presserende. Brøndby skal inden længe tage stilling til, om han skal forlænges med eller forlade klubben ved kontraktudløb (en vinterafgang synes måske ikke så sandsynlig for at bevare lidt kontinuitet og ikke udfordre sig selv på et traditionelt set mere presset januarmarked).

Raphael Canut befinder sig i den modsatte ende af karrieren. Han er 17 år og har omkring to et halvt år tilbage af sin nuværende aftale. Hvis Brøndby ser ham som en fremtidig starter, bliver en forlængelse naturlig at se ind i, når han fylder 18 år.

Frederik Alves har fortsat to år på kontrakten og kan derfor fungere som en del af overgangsfasen i stoppergruppen.

Luis Binks har den længste tidshorisont. Han er netop fyldt 25 år og har kontrakt frem til 2030.

På papiret giver det Brøndby en vis ro. Men kontraktlængde er ikke nødvendigvis det samme som sportslig sikkerhed.

Det lange perspektiv

Selv om tre spillere aktuelt kan ligne relativt sikre kort på den korte bane, er perspektivet et andet, når blikket rettes længere frem.

Raphael Canut spiller stadig en central rolle i det regnestykke. Han er den klare udviklingscase i gruppen og kan på sigt spille sig ind som en fast del af Brøndbys forsvar.

Men hverken Frederik Alves eller Luis Binks bør betragtes som sikre langsigtede løsninger alene på baggrund af deres nuværende status.

Det gælder også Binks. Selvom han er anfører.

Brøndbys defensive problemer findes i høj grad i den bagerste kæde, og her slipper anføreren ikke for kritik. Især hans positionering i boksen har flere gange været problematisk.

Senest mod FCK var der situationer, hvor Binks blev trukket for bredt og væk fra det centrale område, han som stopper skal beskytte. Når det sker gentagne gange, er det ikke længere kun en enkeltstående fejl, men et mønster, Thomas Nørgaard må forholde sig til.

Det er ikke nødvendigvis et argument for, at Binks skal væk. Men det er et argument for, at hans status som anfører og venstrefodet stopper ikke i sig selv gør ham urørlig på længere sigt.

Frederik Alves er heller ikke et oplagt langsigtet facit. Han har nogle af de fysiske forudsætninger, Brøndby efterspørger, men hans værdi afhænger også af, om han over tid kan holde sig tilstrækkeligt tilgængelig og spille sig ind som en stabil førstevalgsløsning.

Sammenfatning

Brøndbys stopperkabale er derfor todelt:

På den korte bane peger mest på Luis Binks og Frederik Alves som den foretrukne duo. Binks har status, venstrefoden og anførerbindet, mens Alves med sin fart og fysik har egenskaber, der passer godt til et Brøndby-hold, der vil stå højt.

Men ser man længere frem, er intet afgjort. Jordi Vanlerberghes kontraktsituation gør ham til den mest oplagte spiller at tage stilling til først, mens Raphael Canut repræsenterer det langsigtede potentiale.

Og så er der Binks og Alves tilbage: De kan være løsningen nu uden nødvendigvis at være løsningen om to år. For det er der det største defensive spørgsmål ligger: Ikke hvem der skal spille resten af efteråret, men hvem Nørgaard skal bygge sin bagkæde op omkring.